Familiepsykolog Maya Richter

Velkommen hos Familiepsykolog Maya Richter

Jeg tilbyder forskellige ydelser indenfor både behandling, udredning og supervision.
Min primære målgruppe er familier, der af forskellige grunde har været belastede i livet, og hvor dette har påvirket familiens samspil negativt. Jeg arbejder ud fra en eklektisk tilgang til metodevalg men med en primær faglig forankring i mentaliserings- og tilknytningsteori. 

Min baggrund

Mit navn er Maya Richter Hansen, jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet. 

Før jeg etablerede min selvstændige praksis, har jeg haft ansættelse i det kommunale regi inden for familie og børn. Jeg har således bred erfaring inden for arbejdet med familier, der af forskellig grund er et sårbart sted i livet.  

Jeg har erfaring med at tilbyde forløb til familier, hvor der af den ene eller anden grund er opstået samspilsvanskeligheder, som er svære at løse og håndtere. Herudover har jeg erfaring med forløb, hvor der er behov for at bearbejde psykologiske belastningsreaktioner som fx stress og angst, ligesom der kan tilbydes hjælp til at håndtere livskriser (fx ved skilsmisse, dødsfald) eller hjælp til generel selvudvikling. Jeg har derudover erfaring med supervision af psykologer samt af andre faggrupper, der arbejder med børn og familier herunder ledere på mellemniveau.


ERFARINGSGRUNDLAG

Jeg uddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2008 og autoriseret i 2011.


2008 – 2009

Jeg startede min psykologfaglige karriere inden for PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) inden for Aalborg kommune.

2009-2016

Jeg har arbejdet på familiebehandlingsinstitution, hvor jeg dels havde individuelle terapeutiske forløb dels familiebehandling. Herudover udarbejdede jeg både børnepsykologiske- samt forældrekompetenceundersøgelser. 

2016-2021

Jeg har arbejdet i kommunalt regi, inden for Børn og Familieområdet, hvor jeg foruden at have terapeutiske forløb, ligeledes udarbejdede børnepsykologiske- og forældrekompetenceundersøgelser. Herudover har jeg erfaring med supervision af psykologer, og øvrige faggrupper, der arbejder med børn og familier samt med at indgå i vurdering af behov for intervention samt karakteren heraf.


2021- 

Selvstændig familiepsykologisk praksis.


EFTERUDDANNELSE OG KURSER

Jeg har afsluttet korterevarende kurser inden for kognitiv terapi og mentaliseringsbaserede metoder.

Jeg er uddannet inden for COS-P (Circle of Security-Parenting), og derudover er jeg uddannet i hypnoterapi.

 Jeg har, udover min grunduddannelse fra universitetet, i 2023 afsluttet en 2 årig mentaliseringsbaseret terapiuddannelse (MBT), der er målrettet arbejdet med børn, unge og familier. 

Jeg har diverse kurser i brugen af en lang række forskellige testredskaber, herunder WISC; WAIS; PDI, Rorschach, TAT, MIM; mm. Jeg er i gang med min specialistuddannelse i klinisk Børne- og Ungepsykologi, som forventes afsluttet 2025.

Jeg modtager selv løbende supervision og vægter faglig udvikling højt.

 

Behandling

Jeg tilbyder dels familiebehandling, dels individuelle samtaler til børn og voksne. 

Jeg tilbyder endvidere COS-P forløb. COS-P er et videobaseretpsykoedukativt interventionsprogram, som er designet til at forbedre tilknytning, og ændre en uhensigtsmæssig interaktion mellem børn og voksne. Herudover tilbyder jeg forløb med inddragelse af hypnoterapi, ligesom jeg arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret ramme.


Der forekommer i perioder ventetid på terapi, men jeg forsøger at have et par akuttider, således der er mulighed for hurtig tilgang.














Der føres journal efter psykolognævnets retningslinjer for journalføring i et online system, der lever op til GDPR reglerne. Det er udelukkende mig, der har adgang til journalerne. Jeg modtager løbende kollegial supervision.

Jeg kan ikke tage imod klienter med henvisning fra læge, men har mulighed for at indberette til Sygesikring Danmark, såfremt du er berettiget til tilskud der.


Rettidigt afbud er senest dagen før konsultation kl. 16. Ved senere afbud end dette eller ved udeblivelse afregnes fuld pris. 

Priser for behandling

INDIVIDUEL BEHANDLING

1.000 kr. pr. session (50 min.)

Gælder både børn og voksne

HYPNOTERAPI

1.500 kr. pr. session (90 min.)

FAMILIER ELLER PAR

1.500 kr. pr. session (90 min.)

Supervision

Supervision betragter jeg som en mulighed for vækst, dette både på et konkret sagsorienteret plan men ligeledes som fagperson, og dette kræver, at supervisionsrummet er trygt. Dette arbejder jeg for som supervisor - at skabe en tryg ramme, hvor også forstyrrelser og alternative forståelser kan rummes i fælles refleksion. Jeg tilbyder sagssupervision, hvor der primært er fokus på arbejdet med børn, unge og familier – og rollen som fagperson. Supervisionen tilbydes som individuel supervision såvel som supervision til grupper. Jeg har erfaring med supervision af forskellige faggrupper, herunder pædagoger, socialrådgivere og psykologer.

Der er mulighed for at afholde supervisionen i mine lokaler i Algade 31, Aalborg C, ligesom der er mulighed for, at jeg kommer til Jer på arbejdspladsen. 

Priser for supervision

INDIVIDUEL

1.000 kr. pr. time

GRUPPE

1250 kr. pr. time

2-5 personer

GRUPPE

1500 kr. pr. time

+6 personer

KØRSEL

650 kr. pr. time

+ gældende kørselstakst 

Observations- og udredningsforløb

Jeg udarbejder observations- udredningsforløb af forældre-barn relationer/familiedynamikker med henblik på at vurdere dels barnets udviklingsniveau og dels hvilken indsats, der er behov for i familien. 

Undersøgelser

Jeg har bred erfaring med at udarbejde forældrekompetenceundersøgelser samt børnepsykologiske undersøgelser. De udarbejdes efter de gældende retningslinjer fra socialministeriet. Jeg er uddannet i, og certificeret i validerede metoder, som fx MIM og PDI.

Prisen for undersøgelser varierer, alt efter den enkelte opgave. Jeg kan kontaktes for yderligere information herom.  

Kontakt mig


FAMILIEPSYKOLOG MAYA RICHTER
CAND. PSYCH. AUT.

Algade 31, 1. sal, 9000 Aalborg

+45 2818 6517
mayarichter@protonmail.com


Jeg træffes lettest på mail eller sms, da jeg ofte sidder i konsultation og derfor er svær at træffe på telefonen. 


Ved henvendelse enten på mail eller sms kontakter jeg dig hurtigst muligt.


Husk at passe på dine oplysninger; send venligst ikke følsomme oplysninger via sms eller mail. Har du brug for at sende via sikker mailforbindelse, kan jeg fremsende et link, der kan benyttes til dette.

unsplash